Løbecykel i træ, stål eller aluminium?

Træ, stål og aluminium er de tre dominerende materialer på markedet for løbecykler. De har hver deres fans. Her er, hvad der reelt adskiller dem.

Træ

Smukt, naturligt og ofte miljømærket. Træcykler står godt indenfor og giver en skandinavisk æstetik, som mange forældre kan lide. Ulemperne er praktiske: træ tåler dårligt vedvarende fugt, justering sker sjældent værktøjsfrit, og sadelområdet har ofte få indstillingstrin. Vægten kan også overraske, træ er sjældent så let, som det ser ud.

Stål

Stærkt, billigt og let at svejse. Stål bruges i mange budgetcykler. Ulempen er vægt: stål er typisk 50-100% tungere end aluminium ved samme styrke. Stål kan også ruste, hvis lakken ridses og cyklen står ude. For en løbecykel, der primært skal være let nok til, at barnet selv kan styre den, er stål sjældent det rette valg.

Aluminium

Det materiale, langt størstedelen af kvalitetscykler bygges af. Højt styrke/vægt-forhold, korrosionsbestandigt og let at genanvende. Det vejer typisk en tredjedel af stål ved samme styrke. Aluminium er det praktiske valg, hvis vægten er prioriteret, og det er den, når køreren er 3-4 år.

Sammenligning på de vigtige punkter

• Vægt: Aluminium < Træ < Stål (generelt).
• Holdbarhed udendørs: Aluminium = Stål (lakeret) > Træ.
• Justerbarhed: Aluminium og stål kan have glatte sadelrør med fri justering; træ har ofte faste hak.
• Æstetik: Smag og behag, træ er varmt, aluminium er rent og moderne.
• Genanvendelse: Aluminium og stål er begge fuldt genanvendelige. Træ er biologisk nedbrydeligt, men ofte limet med ikke-biologisk lim.

Hvad vi valgte

Glimmts stel er bygget i aluminium. Det gav os den vægt, vi ville have (2,4 kg samlet), den justeringsrange, vi havde brug for (30-40 cm sadelhøjde), og en cykel, der tåler at stå ude i en dansk haveskur uden at ruste eller bulke.